Sådan forebygger du nyresten hos deprimerede

Nyresten er en lidelse, hvor der udfældes affaldsstoffer, som burde være opløst i urinen. Der dannes krystaller af affaldsstoffer, som kaldes sten og som kan være utroligt smertefulde at lade passere. Det er derfor vigtigt af forebygge dem med kost og bevægelse, som kan være svært at gennemføre hos den deprimerede, der oftest er inaktiv. Det er derfor godt at kende til symptomerne og behandlingen, så man kan tage affære for at sikre forebyggelse.

Sådan dannes de

Risikoen for en nyresten øges markant, hvis man er mand, har forandringer i urinsyreniveauet i kroppen, hvis man spiser for lidt, hvis man drikker for lidt vand eller hvis man er sengeliggende i længere tid. Det er alt sammen ting, som de deprimerede kan være udsat for og man bør derfor gøre sit bedste for at forebygge det. Stenen i sig selv dannes i nyrerne eller de øvre urinveje, fordi opløseligheden for bestemte affaldsstoffer overskrides og de udfældes som krystaller i stedet for at være opløst i urinen. Herefter kan de spærre for uringennemstrømningen i urinlederen, der kaldes ureter og leder urinen fra nyrerne til urinblæren. Dette kan være utroligt smertefuldt og den normale nyrestensbehandling er, at lade stenen passere af sig selv.

Symptomer og behandling

Det altoverskyggende symptom på en nyresten er smerte. Smerte, der kan være så intens, at den kan være uudholdelig. Det kan dog også være, at man blot får en smule ubehag eller moderat smerte, der kan stråle ned i lysken eller kønsdelene. Hvis stenen er over syv millimeter i diameter, vil den blive betegnet som en stor nyresten og man kan blive nødt til at tage kirurgiske midler i brug, så kroppen ikke lider overlast ved passagen. Her kan man både lave en kikkertoperation, et dræn direkte i nyren gennem huden og man kan sågar forsøge at ødelægge nyresten med chokbølger for at slå den i mindre stykker. Alt dette ville være ulideligt for en allerede sårbar person, så man bør altid sikre sig, at personen drikker nok vand, får så meget bevægelse som muligt og spiser sundt.