Kom af med pæreformen – Sådan får du en flot krop

Har du opgivet at få en flot figur, fordi du har fået pæreform i dåbsgave? Så læs med her og få en guide til, hvordan du kommer pæreformen til livs.

Er du slank og har talje men røv som en balje, skal du ikke fortvivle. Træn på den rigtige måde og får en flot figur. Det er vigtigt, at du fokuserer på at træne overkroppen, hvis du har pæreform. Du skal opbygge musklerne på skulderne og den øverste del af kroppen ved at bruge tunge vægte, når du træner kroppen fra taljen og opefter. Fitdeck.dk, mind-z.dk og projektmotion.dk kan alle være gode sider at søge inspiration på.

Når du er udenfor træningslokalet skal du lave konditionstræning, hvor du ikke bærer din egen vægt. Her er stavngang, spinning, cykling og roning gode eksempler. Det er vigtigt, at du kommer eventuelle overflødige kilo til livs for at få en harmonisk facon – og her er der kun den hårde vej. Du skal svede og spise fedtfattigt.

Pære er sundere end æble
Du skal undgå stepmaskiner og ketsjersport samt tung styrketræning på benene – specielt på ydersiden af hoften og indersiden af lårene. Se også: Sundhedsleksikon.dk, mindyourbody.dk og sundscience.dk

Har du pærefacon kan du glæde dig over, at det er sundere at have fedt på underkroppen end rundt omkring livet. Men overvægt er aldrig sundt, og desuden er det netop de ekstra kilo, der fremhæver pærefaconen og gør det svært at krybe i stramme jeans.