Hvad vil det sige at være udviklingshæmmet?

At være udviklingshæmmet betyder, at man har reducerede intellektuelle evner og reduceret social tilpasning, som er opstået før 18-års alderen. Årsagen kan komme fra flere forskellige ting – både før, under og efter fødselen. En af de hyppigste former for udviklingshæmning er det velkendte Downs syndrom, men sygdomme som bl.a. Klinefelters og Prader-Willis syndrom går også ind under betegnelsen.

Hvordan opdages udviklingshæmning?

Oftest opdages udviklingshæmning tideligt i et barns liv. Barnet interesserer sig ikke for sine omgivelser og når ikke milepæle som forventet. Det er f.eks. milepæle, som hvornår banet sidder op, begynder at snakke, spiser med ske etc. Derudover er der også fysiske symptomer som gentagende kramper, afvigende udseende (hår- hud- og øjenforandringer), skeletforandringer og en speciel lugt.

Hvordan er livet som voksen udviklingshæmmet?

Selvom man er udviklingshæmmet, kan man sagtens få et rigtig godt liv. Udviklingshæmning kræver dog rigtig meget arbejde, overskud fra forældre og støtte fra pædagoger igennem opvæksten.

Afhængig af hvor voldsom den mentale retardering er, kan det være nødvendigt at leve på et bosted for udviklingshæmmede som voksen. Nogle udviklingshæmmede kan bo for sig selv og egentlig klare det meste af livet med minimal støtte, imens andre har brug for meget trygge og strukturerede rammer.

De fleste mennesker med udviklingshæmninger – f.eks. personer ramt af Downs syndromet, er glade for livet og har generelt en positiv indstilling. Med den rigtige støtte kan de få et ganske godt liv. Selv hvis man bor på et bosted for udviklingshæmmede, er der rig mulighed for at leve et stort set normalt liv. Her kan man gå i skole eller arbejde i forløb, der er skræddersyet, så de passer, til de evner man har. På et bosted er der stort fokus på at give den udviklingshæmmede tilpas med udfordringer til, at de oplever succes og får et godt liv. Der er stor fokus på, at den enkelte skal leve så selvstændigt som muligt. Det vil sige, at der også skal tages ansvar for eget liv, ved at deltage i rengøring, personlige sager og fritidsaktiviteter.