Få hjælp til at overkomme din tandlægeskræk

Har du svært ved at bekæmpe din skræk for tandlægebesøg, så er der hjælp at hente. Tandlægeskræk er en udbredt skræk, som mange tandlæger ikke har forståelse for eller er opmærksomme på. For folk med tandlægeskræk kan det være decideret angstprovokerende at bestille den næste tid hos tandlægen, og sådan skal det helst ikke være.

Tandlægeskræk hedder også odontofobi, og lider du af sådan en fobi, kan det være decideret invaliderende. Men når det kommer til dine tænder og munden i det hele taget, er det vigtigt at få tænderne tjekket jævnligt, så man ikke risikerer, at der er behov for en ekstra omfattende behandling.

Stop den negative spiral

Først og fremmest er det vigtigt, at du ikke udsætter dit tandlægebesøg yderligere, fordi du i forvejen er flov over, at du har brugt lang tid om at tage dig sammen til at få tjekket dine tænder og dit tandkød. Der er bestemt ingenting at være flov over, og det er en forholdsvis almindelig fobi, der ofte kan skabe en negativ spiral, fordi du udsætter dit tjek. Faktisk viser undersøgelser, at omkring 4 ud af 10 danskere er bange for at gå til tandlægen, og for 4 % er det en decideret fobi.

Mange tandlæger oplever, at angsten ofte resulterer i, at patienter faktisk passer dårligere på deres tænder og generelt har en dårligere mundhygiejne, end de personer, der får bestilt regelmæssig tid hos deres tandlæger. Det skyldes, at folk med tandlægeskræk forsøger at undgå konfrontationen med deres angst, og det får den konsekvens, at de undgår handlinger, der har forbindelse til deres tænder og mund – som for eksempel at børste tænder og bruge tandtråd – fordi de på den måde bliver konfronteret med deres problem.

Hjælpen er på vej

Personer med tandlægeskræk kan også få den fornemmelse, at der er noget galt med vedkommende, fordi fobier ikke er noget, man forbinder med rationelle mennesker. Faktisk er der intet, der tyder på, at folk med angst for at gå til tandlægen skulle være mindre velfungerende eller mindre rationelle end dem, der ikke har noget problem med at besøge tandlægen.

Selvom der stadig er mange tandlægeklinikker derude, som kan være medvirkende til, at folk ikke tør at gå til tandlægen eller føler sig flove over deres fobi, så er der flere og flere tandlægeklinikker, der tager problemet meget alvorligt og ønsker at hjælpe folk til at overvinde deres angst.

For eksempel er Tandlægerne på Frederiksberg et rigtig godt bud på en klinik, der tager tandlægeskræk meget alvorligt, og som ønsker, at deres patienter får den bedste behandling og en rigtig god oplevelse. Desuden har den moderne teknologi medvirket til, at tandlægerne nu kan tilbyde en smertefri behandling – selv når det kommer til bedøvelsen.

En fobi eller blot en lille angst for tandlægebesøg må altså ikke holde dig tilbage fra at få bestilt tid hos tandlægen. Gør eventuelt din nuværende tandlæge opmærksom på dit problem, og hvis det ikke hjælper, er der som sagt mange tandlægeklinikker, der er meget opmærksomme på tandlægeskræk.