Dyrk motion med det rette mindset

En ting er sikkert. Bevægelse er en nødvendighed, hvis man ønsker at leve en sund livsstil. Dog kan der være en stor forskel på hvad man forbinder med motion. Faktisk kan det være lige fra at tage sin cykel på arbejde, benytte trapperne frem for elevatoren eller løbe en maraton.

Det er mange forskellige måder at dyrke motion på. Vigtigst er blot at man holder sig i gang- og er i mental balance som menneske.

I dagens indlæg på Psykisksund.dk snakker vi lidt omkring, vigtigheden af at føle sig tilpas både udvendigt, men i høj grad også indvendigt.

Hvordan har du det mens du motionerer

Dette er et meget godt spørgsmål at stille til sig selv. Lyt altid til din krop. Mange dyrker motion, fordi de føler sig presset til at gøre det, og dermed på andres bekostning, frem for ens egen. Sådan skal det ikke føles, eftersom det giver dig en negativ stress i løbet af din hverdag. Hvis du konstant tænker negativt, på baggrund af du ved at du har en aftenstræning senere, som du i bund og grund udelukkende gør fordi du føler dig tvunget til det, vil det sprede den her omtalte negative stress.

Motion er noget vi skal glæde os til, sådan det netop giver os den overskud i dagligdagen vi efterspørger. Lige netop derfor, behøver du ikke agere på andres opfodring, såsom eksempelvis melde dig ind i et fitnesscenter.

Du skal dyrke den motion og bevægelse, der gør dig glad og tilfreds. Hvis det er at cykle en tur – det kan sågar blot være til og fra på arbejde, eller om det er deltage på et Zumba hold er i bund og grund underordnet for den essentielle mening med motion.

Motionen er til for at få os i bevægelse, men det skal ske på baggrund af dine egne positive tanker og ikke andres.

Husk at få dig selv med mentalt

Dit mentale jeg skal være med hele vejen. En ting er at gøre som ovenstående, nemlig at lytte til din krop. En anden ting er også, at give dig den nødvendige tid og plads i hverdagen, der sikrer dig det her mentale overskud.

Det kan være små husregler, såsom at få din søvn, starte dagen med en solid morgenmad, undgå sene aftensnacks – og vigtigst find et personligt frirum, hvor du kan få lov at slappe af, gå en tur og blot være dig selv.

Pas på dig selv.