Derfor er en god konferencier vigtig

Mange arrangementer glemmer en yderst vigtig ting: At matche deres konferencier med arrangementet. Men hvorfor er det vigtigt, er der ikke bare tale om en person, der meddeler, at det man har ventet på, nu starter op?

Sådan kunne man fristes til at tænke, men den rigtige konferencier gør en stor forskel.

Det betyder den rette konferencier

Hvert eneste afholdt event er unikt og har et unikt fokusområde. Dit publikum møder derfor op i en helt særlig modus, og dette skal din repræsentant på scenen forstå at efterleve.  Som bindeled mellem det tilstedeværende publikum og arrangøren, er din konferencier nødt til at have et format, der sætter ham i stand til at afkode publikums behov for at forstå og spørge ind til de ting, de ser eller hører. Dette må vel at mærke ikke gå udover tempoet og den oplevelse, der er på dagen eller til eventet, da det i så fald bremser det naturlige flow.

Hvad mere er, er din konferencier ofte med til at italesætte seriøsiteten af dagens program. Handler dit event om familieliv, bør du naturligvis finde en kendt person eller en person, som har den rette formelle uddannelse bag sig. Den slags tillægger hele arrangementet en særlig seriøsitet og et vist format. En sådan person vil trods alt kunne formidle bedre, når publikum spørger eller der skal holdes tråd i de enkelte temaer og debatter.

Sådan finder du den rette person

Når du skal vælge en konferencier til dit arrangement, skal du se på personens titel og CV. Det er ikke nødvendigvis udslagsgivende, da en kendis, som er kendt inden for emnet, vil kunne fungere som trækplaster. Der er dog alligevel forskel på, om du hyrer en krigskorrespondent eller en tidligere top-fodboldspiller, hvis emnet er krig, og det skal du naturligvis tænke ind for at fremstå troværdigt.

Arbejder du inden for et bredt emne, kan tidligere TV-værter ofte være gode valg, fordi de netop har beskæftiget sig med mange emner og har en god troværdighed.

Husk desuden, at din konferencier skal være i stand til at fortolke og byde ind med vinkler, hvis debatten er ved at gå i stå.