Derfor er de 5 kærlighedssprog vigtige at kende for dit parforhold

De 5 kærlighedssprog kan være helt essentielle at kende for dit parforhold. For hvis I ikke kender hinandens kærlighedssprog, kan du nemt komme til at føle dig utilstrækkelig og uelsket af din kæreste. Det er derfor vigtigt, at I begge har styr på hinandens kærlighedssprog. Hvis du føler at gnisten er helt væk i jeres parforhold, kan det også sagtens være fordi, I ikke har styr på hinandens kærlighedssprog. Bliv forelsket igen med kærlighedssprog og læs med her, og bliv klogere på hvilket kærlighedssprog du taler.

Anerkendende ord

Bekræftelse og ros fra andre betyder en hel del for dig. Du føler dig elsket og værdsat, når din kæreste giver dig komplimenter, og fortæller dig at du er smuk, dufter godt, eller laver lækker mad.

Tid til hinanden

Kvalitetstid er nøgleordet her. Du føler dig elsket og værdsat, når din kæreste sætter tid af til at være sammen med dig. Det kunne f.eks. være når I tager på en weekendtur sammen, eller noget mere simpelt som at din kæreste spørger, om I skal gå en tur sammen.

Gaver

Du tillægger det meget stor værdi når nogen har tænkt på dig og købt en gave til dig. Du føler dig elsket og værdsat når din kæreste kommer ind ad døren med en stor buket røde roser, din yndlingschokolade eller noget mere simpelt som at din kæreste har lagt en lille post-it-note på køkkenbordet.

Tjeneste

Det betyder meget for dig, når din kæreste tager opvasken, køber ind på vej hjem eller giver dig et lift til arbejde, helt uden du spørger om det.

Fysisk berøring

Kram, kys og intimitet generelt er det der gør, at du føler dig elsket. Du føler dig værdsat når din kæreste kysser dig, masserer dine fødder eller holder dig i hånden mens I går tur.